Logo
  • uddannelse, nyt liv, dig i centrum
    Mediegrafiker GF2 - velkommen

Undervisningen på GF2

Undervisningen på grundforløb 2 er opdelt i forløb ud fra fagets 4 kernefagligheder

Grafisk Design
Typografi
Grafik og Billedbehandling
Grafisk Produktionsforståelse

GF2 start og slut: 10. august ´26 - 15. januar ´27

Selvom kernefaglighederne er opdelt herunder, vil der forekommer naturlige overlap mellem fag og kompetencer.

Kursusuger
Erhvervsdage
Grafisk produktionsforståelse
Grafisk design
Typografi
Grafik og billede
Slutmodul

Eksamen

Eksamen er opbygget som en mundtlig fremlægning af din besvarelse på en praktisk eksamensopgave.

Se PDF med kompetencer

Lærere

Her er de lærere du kan møde i undervisningen på GF2

Carsten - Faglærer Jerôme - Faglærer Henrik - Faglærer Timmy - Timelærer Carlo - Faglærer

Kontaktlærer

Der vil være tilknyttet en eller flere kontaktlærere gennem hele grundforløbet. Din kontaktlæres opgave er at guide og råde dig indenfor praktikpladssøgning og i forhold til undervisningen på grundforløbet. Du kan også henvende dig til din kontaktlærer, hvis du føler, at du støder på udfordringer med andre elever eller ­undervisningen.
Opstår der problemer i dit daglige liv, enten problemer derhjemme eller på anden måde, som får indflydelse på din skolegang bør du henvende til din kontaktlærer og tage en snak om dette. Det er således også din kontaktlærer, som vil fungere som ­bindeled mellem dig og de øvrige lærere samt uddannelsens leder.
På skolen vil der også altid være mulighed for at få en snak med en vejleder hvis du skulle få behov for dette. Vejlederen sidder i nærheden af administrationen.

Carsten - Kontaktlærer

Virksomhedskonsulent

Gennem hele grundforløbet vil GF2 få løbende besøg af en virk-somhedskonsulent, som du kan henvende dig til og få hjælp af til at søge lærepladser og få gode råd til ansøgninger.

Lars Gorm
Mobil: +45 51 82 63 83
Email: lgp@nextkbh.dk

Lars - Virksomhedskonsulent

Ingen har så stort behov for ferie som den, der lige har haft en...

Efterårsferie: 12. oktober - 16. oktober 2026

Juleferie: 21. december ´26 - 1. januar ´27

Karensperiode

Bemærk at SU er forudbetalt, mens Skolepraktikydelsen er bagudbetalt. Sammenlagt med 1 måneds obligatorisk karens giver dette et økonomisk "tomrum" på 2 måneder, hvor du ikke får nogle penge.

Overgangsmål

Gennem grundforløbet til mediegrafiker uddannelsen lærer du en række grundlæggende fagligheder, der giver adgang til at fortsætte på ­uddannelsens hovedforløb. Man kan kort sammenfatte dét, du skal kunne som en række overgangsmål, hvor du skal kunne:

• Eleven eller lærlingen kan i forhold til kendte produkttyper og under vejledning udvælge de produktionsmetoder og værktøjer, der er mest hensigtsmæssige i den givne situation.

•  Eleven eller lærlingen kan redegøre for forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer, samt kommunikationsstrategier og deres konkrete anvendelse.

•  Eleven eller lærlingen kan søge efter, sætte sig ind i og følge almindeligt forekommende faglig dokumentation, herunder anvende den opnåede viden i sin egen arbejdsproces.

•  Eleven eller lærlingen kan i forbindelse med sit arbejde udarbejde almindeligt anvendt faglig dokumentation som fx arbejdssedler.
•  Eleven eller lærlingen kan udføre sit arbejde under hensyntagen til arbejdsmiljø og egen arbejdssituation, herunder anvende viden om ergonomi og andre tiltag, der medvirker til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

•  Eleven eller lærlingen kan gengive produktionsforhold i den mediegrafiske branche, herunder redegøre for forskellige virksomhedstyper, samarbejdsformer og egen rolle i en virksomhed.

De komplette overgangsmål, som er defineret af Undervisnings­ministeriet i bekendtgørelsen af 14. januar - 2026, kan ses på følgende link.

Se bekendtgørelsen

Tilstedeværelse

Det er vigtigt, at du kommer hver dag, møder til tiden og følger med i ­undervisningen.
Grundforløbet på mediegrafikeruddannelsen er koncentreret og fremadrettet, så både for din egen og dine medstuderendes skyld – sørg for at møde op og deltag hver dag fra morgenstunden.
Skolen har en tilstedeværelsespolitik, der ser sådan ud:

• Al fravær er som udgangspunkt ulovligt, og der registreres fravær hver gang eleven ikke er fremmødt til undervisning.

1. fraværsbrev
Sendes ud via E-boks efter 1 samlet uges fravær, svarende til 34 lektioner.

2. fraværsbrev
Sendes ud via E-boks efter 1½ uges samlet fravær, svarende til 51 lektioner.

Udmeldelse
Såfremt 1. og 2. fraværsbrev ikke ændrer på fremmødet, så det bliver mere stabilt, vil du blive indkaldt til en samtale med henblik på en øjeblikkelig ændring og samtidig underskrives en hensigtserklæring. Hvis der herefter stadig opstår fravær, bliver du udmeldt fra uddannelsen.

Sygdom

Hvis du er syg, skal du melde dig syg via Studica App.
Dette skal ske senest kl. 08:30.
Melder du dig syg efter 08:30 skal du kontakte administrationen/kontoret på skolen. Du skal melde dig syg hver dag, du er fraværende. Husk: hvis du har læreplads, skal du også ringe til ­virksomheden.













Ordensregler



• Det er ikke tilladt at ryge på skolen og herunder foran skolens hovedindgang.

• Der er mødepligt på skolen. Mødepligten er gældende fra mødetidspunktet om morgenen til endt undervisning om eftermiddagen. Er du forhindret i at møde, helt eller delvist, skal du på forhånd oplyse dette til skolen. Dette gælder også ved sygdom, lægebesøg og praktiksamtaler.

• Al indtagelse af mad skal foregå i skolens kantine. Spisning i ­undervisningslokalerne er altså ikke tilladt. Det sker for at forbedre skolens indeklima og for at lette rengøringen.

• Vær med til at gøre skolen til et hyggeligt sted. Ryd op efter dig selv og dine medstuderende. Smid affald i skraldespanden og saml dine materialer i pæne bunker, hvis du ikke skal have dem med.

• Du skal være opmærksom på at nogle skraldespande kun er til papir. Hjælp os med at overholde dette, og dermed spare på miljøet. Der foregår hele tiden undervisning på skolen og pauserne ligger forskudt. Tag derfor hensyn. Gå dæmpet til og fra lokalerne og undgå at lave unødig larm.

• Det er tilladt at sidde i lokalerne efter endt undervisning til kl. 16.30. Husk at lukke vinduerne, når du er den sidste, der går og sørg for at døren til lokalet er låst.

• Du har selv ansvaret for at læreren får krydset dig af i protokol, hvis du kommer efter, der er blevet råbt op.

• Du kan drages til økonomisk ansvar for ødelæggelse af skolens udstyr og inventar. Er der tale om hærværk eller tyveri risikerer du udover økonomisk ansvar også bortvisning og politianmeldelse.

• Vold eller truende adfærd medfører bortvisning og evt. politi anmeldelse.

• Elever skal til hver en tid følge anvisninger fra skolens personale.

• Graffiti medfører bortvisning fra skolen.

Computere og netværk

Du må kun installere programmer og downloade materiale efter aftale med læreren.

Spil, musik, film, porno o.a. må ikke installeres på skolens computere.

Du må ikke ændre maskinernes opsætning og udseende uden tilladelse fra din lærer. Skolens internetadgang og andet udstyr må kun bruges til undervisnings­relevante formål. Hvis du skal bruge internettet til private formål, skal det foregå udenfor undervisningstiden. Du må ikke arbejde direkte på skolens server. Om morgenen når du kommer, henter du de filer og mapper du skal bruge, og gemmer på computeren, hvor du arbejder. Når du går hjem, gemmer du en kopi på serveren og rydder op på skrivebordet. Du kan ikke regne med, at du kommer til at sidde ved samme computer hele tiden. Sørg for jævnligt at rydde op på harddisken og i din mappe på serveren. Du må kun slette og ændre i dine egne filer. Anden anvendelse af skolens udstyr end til undervisningsbrug kan medføre bortvisning.

Tilbud til dig

Som elev på NEXT Uddannelse København kan du få udstedt et digitalt studiekort. Du skal downloade APP "Min Skole App" i din app store. Vær opmærksom på at rigtig mange butikker giver rabat til studerende, men det er ikke altid noget de skilter med. Derfor er det altid en god idé at spørge om ­butikken giver studierabat.